top of page

MALERIER

THE HUG serieS

Spring.jpg

Jump

 

93 x 120 cm 

Olie på lærred

 

 

 

 

IMG_6600.jpeg

The Wedding Night

 

85 x 128 cm

Akryl og Mixed media på lærred

Selvkærlighed.jpg

Self Love

 

76 x 92 cm 

Akryl og mixed media på lærred

Billedet er historien om Bruce der blev til Monica og endelig elskede sig selv.

 

 

 

 

 

Hjertestarter.jpg

Hjertestarter

84 x 120 cm 

Akryl og mixed media på lærred

 

 

Dette maleri er inspireret af et møde på en regnvåd togstation i Danmark. To mennesker, der genser hinanden på en tom perron. De stod og holdt om hinanden, uden at sige noget, mens regnen stille silede ned. Intet dramatisk, intet iscenesat - bare genforeningen af to hjerter, der glider tilbage i den samme rytme, som om de aldrig havde været adskilt.

 

 

 

 

 

Kram#3.jpg

Lost in a Moment

62 x 97 cm

Olie og mixed media på lærred

 

 

 

Farvel fremmed.jpg

Goodbye Stranger

76 x 102 cm

Akryl og mixed media på lærred

 

 

SOLGT

 

 

Him

56 x 82 cm

Akryl og mixed media på lærred

SOLGT

KramHam.jpg

Her

56 x 82 cm 

Akryl og mixed media på lærred

SOLGT

Farvel fremmed.jpg

Goodbye Stranger

76 x 102 cm

Akryl og mixed media på lærred

 

 

SOLGT

 

 

fadewaway pladsholder.jpg

Fade Away - Demens

76 x 102 cm 

Akryl og mixed media på lærred

Hug-serien blev til i en meget personlig periode i mit liv.

 

I 2024 besøgte jeg min mor i Danmark, hvor hun led af demens. Hvert besøg føltes som et bittersødt forsøg på at holde fast i noget, der langsomt forsvandt. Hun kunne ikke længere huske mit navn, eller de mange minder vi engang delte. Det føltes som at holde sand i hænderne — uanset hvor hårdt jeg prøvede at holde fast, gled det stille gennem fingrene på mig. I de øjeblikke blev det at give hende et kram en livsline. Et kram var noget ægte, noget fysisk, noget jeg stadig kunne give hende, selv mens så meget andet forsvandt.

 

Den følelsesmæssige oplevelse, åbnede for større refleksioner over hvad et kram egentlig betyder. Ud over min egen historie er kram et universelt sprog — de kan hele sår, opløse konflikter, markere afsked, genforening, kærlighed og nogle gange også et stille farvel uden ord. Uanset om det er mellem venner, familie eller fremmede, rummer et kram mange nuancer af følelser, fra ømhed til afslutning.

 

Serien er under udarbejdelse

Trophy

THE TroPHY SERIES 

 

 

I en verden, hvor værdi ofte måles i nærhed til magt, skønhed eller berømmelse, er mennesker blevet trofæer – gensidige valideringsobjekter og statussymboler. Denne serie af malerier dykker ned i det subtile, ofte uudtalte behov for at bruge andre til at føle sig set, bekræftet og værdige.

 

Hvad enten det er bevidst eller ej, drages vi mod de fantastiske mennesker omkring os i håb om, at deres lys kan oplyse vores skygger: en berømt ven, en smuk partner, et vidunderbarn – alt sammen omhyggeligt udvalgt for at løfte vores image.

 

Hvert maleri fortæller en historie om et liv, der er formet, og sommetider forvrænget, ved at blive placeret på en andens piedestal. Kunstneren inviterer os til at sætte spørgsmålstegn ved de skrøbelige stilladser, vi bygger for at holde vores selvopfattelse oppe, og dens indvirkning på de berørte.

 

Denne serie er under udarbejdelse.

trophy-lookingback_RGB.jpg

Trophy no. 1 “Gia”

89 x 127 cm

Akryl på lærred

 

 

Gia's historie:

"Jeg var 26, da jeg mødte ham – charmerende, lidt ældre, vildt velhavende. Han tilbød mig et liv, som de fleste mennesker kun drømmer om: designertøj, smykker, privatfly, og et liv i luksus – til gengæld skulle jeg bare være den smukke trofæhustru. I starten føltes det som et eventyr, men nu, i en alder af 48, føles det mere som en byttehandel. Jeg opgav mine ambitioner, mit potentiale, min stemme.

 

Jeg plejede at drømme om at gøre en forskel og mere end bare at være smuk, men jeg blev komfortabel i luksusens bløde fælde. Jeg fortryder ikke alt – men nogle gange føles det som om jeg solgte min sjæl for luksus og økonomisk sikkerhed, og jeg tænker da tit på, hvem jeg kunne have været, hvis jeg havde valgt anderledes – om det at blive forgudet og forgyldt var mere værd end at blive mig selv."

 

SkydMig_Michelle.jpg

Trophy no. 2 "Shoot me, I'm famous"

170 x 151 cm

Akryl på lærred

 

 

Michelle's historie:

"Ærligt talt, så føles det nogle gange som om at jeg bare er en rekvisit i mit eget liv – beundret, feteret, misundt – men aldrig rigtig set. Folk vil være i nærheden af mig, så de kan føle sig vigtigere. Men hvorfor? Jeg er sgu' ikke vigtig. Det er som om at de prøver at blive en del af min verden i håb om, at noget af glansen vil smitte af. Og ja, sociale medier spiller selvfølgelig en stor rolle, og det har også forvandlet relationer til noget mærkeligt og transaktionelt. En selfie med mig bliver delt med hele verden, folk samler på dem som bevis på en slags status, og jeg bliver igrunden set som et trofæ. Og ærligt talt er det udmattende. Ægte forbindelse går tabt i denne selviscenesættelse af performance og image. Nogle gange spekulerer jeg på, om folk egentlig er interesserede i  det virkelige mig, eller bare hvad det gør for dem at blive set med mig. Det er svært at se forskel længere."

Trofæ_Elizabeth_LR.jpg

Trophy no. 3 "Elizabeth"

80 x 110 cm 

Olie på lærred

 

Elizabeth's historie:

"Da jeg var ung, ville jeg ikke bare have et job – jeg ville have en karriere. Jeg ville bevise, at jeg kunne lede og regere i en mandeverden. Mens mange af mine veninder talte om ægteskab og børn, jagtede jeg forfremmelser, arbejdede sent og pressede mig selv hårdere end nogen anden. Til sidst lykkedes det mig – jeg blev administrerende direktør for et stort børsnoteret selskab i en forholdsvis ung alder.

 

Det var ikke nemt. Jeg måtte kæmpe for respekt i bestyrelseslokaler fyldt med mennesker, der tvivlede på mig. Men jeg fortjente den. Og jeg fortjente også min egen respekt.

 

Der er så meget stolthed i det. jeg har opnået, men hvis jeg skal være ærlig, er der også et tab. Jeg fik aldrig børn. Jeg stiftede aldrig min egen familie. Dengang kunne man ikke være begge dele – mor og topleder – uden at give afkald på noget. Jeg valgte karrierestigen. Jeg valgte ambition. Og ja, nogle aftener gør det valg stadig ondt.

 

Nu, som 60-årig, ser jeg mit liv med stolthed og perspektiv. Jeg tænker på mig selv som en anden slags trofæ – ikke objektiviseret, men fortjent. Jeg håber, at unge kvinder ser på mig og tænker: "Det er muligt." Fordi det er det. Og måske er det min virkelige arv."

Klik for information

Heros_N_slideshow.jpg

hvad med os?

Er en serie malerier og skulpturer om det moderne samfunds ødelæggelse af planeten, fortalt gennem øjnene på en fuglefamilie.

 

  • Instagram

© 2022 Sorenski & EatDanish. Alle rettigheder forbeholdes.

bottom of page